Det bliver tørt de kommende dage
Der er chance for både skyer og sol de kommende dage
Vi kan se frem til flere dage med tørvejr og chancer for solskin.
De kommende dage vil der både være mulighed for skyer og for solskin, men det vil holde tørt i hele Østjylland.
- Det er altså et vejr med solen som joker i de her dage. Det er altså ligesom stille over Danmark, lyder det fra TV 2 Vejrets Per Christiansen.
Lørdag vil temperaturerne ligge på omkring tre-fire grader. Og i løbet af lørdagen, søndagen og mandagen vil det blæse op:
- Det er sådan en kamp mellem et høj- og lavtryk, der ligger over hovederne på os, lyder det fra Per Christiansen.
I løbet af tirsdagen stilner blæsten dog af og drejer om i et sydvestligt hjørne:
- Det giver en mere fugtig luft, men efterhånden også en lunere luft, siger Per Christansen.
Temperaturerne vil de kommende dage ligge på tre-fire grader i dagtimerne.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.