- Det bliver fantastisk!
Ny tribune er snart klar
Efter flere års nedtælling kan superligaklubben Randers FC snart invitere publikum indenfor på en moderne arena med tribuner hele vejen rundt om banen.
Håndværkerne er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på den udvendige del af den såkaldte Nordtribune, der skal være klar til den kommende hjemmekamp om små to uger.
- Ligegyldigt om du er sponsor, sæsonkortholder, presse eller hvad det måtte være, så er stadion ét og alt for en fodboldklub, forklarer Randers FC's direktør, Jacob Nielsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I næste hjemmekamp på AutoC Park tager kronjyderne imod lokalrivalerne fra AGF. Ifølge Randers-direktøren er timingen helt perfekt:
- For en randrusianer kunne det ikke være bedre, end at det er mod AGF. Jeg ved, at de hader at tabe til os, forklarer Jacob Nielsen.
Se mere i videoen øverst på siden.