Det bliver en S-borgmester i Syddjurs

Det ser ud til, at borgmesterkarusellen i Syddjurs endelig er holdt op med at køre rundt. Socialdemokratiets Jesper Mathiesen får posten.

Først var det Venstres Claus Wistoft, så var det socialdemokraten Jesper Mathiesen, og så meldte SFs Kirstine Bille sig ind i kampen om borgmesterposten i Syddjurs Kommune.

Men efter et møde mandag morgen mellem konstitueringspartierne Socialdemokraterne, SF og De Radikale skulle det nu være ganske vist: Det biver Socialdemokratiets Jesper Mathiesen, der får borgmesterkæden om halsen i det nye år.