Designtyve fanget
Politiet fik i nat fat på tre unge mænd, der netop havde stjålet designstole- og lamper fra Lund Møbler i Odder.
To 21-årige og en 18-årig mand brød via bagdøren kl. 2.00 i nat ind hos Lund Møbler i Odder i nat. Udbyttet blev fem designstole og to lamper til en værdi af 120.000 kr. Heldigvis for indehaveren fik politiet fat på tyvene.
- Det er syvende gang vi har indbrud på tre år og sidste gang var for kun tre uger siden. Der fik tyvene også møbler med for 120.000 kr., fortæller indehaveren af Lund Møbler.
Politiet fik fat i tyvene nærmest ved en tilfældighed. Da alarmen gik, blev en hundepatrullje sendt afsted mod Odder. Patruljen standsede ved Solbjerg en udlejningsbil, der viste sig at indeholde tyve og tyvekoster.
- Jeg er glad for at de blev fanget i nat. Så bliver det ikke en forsikringssag. Hvis vi skal til at lukke til med gitre, bliver vores gode strøgbeliggenhed ødelagt, siger indehaveren.
De dyre møbler bliver nu opbevaret på poltiigården i Århus, og tyvene kan forvente en sigtelse for tyveri.