Derfor er der så mange mariehøns lige nu

Der er sjældent mange mariehøns i luften i Østjylland i øjeblikket

Der er masse af mariehøns lige nu, og de er brødflove, lyder det fra ekspert. Foto: Colourbox - genrefoto

Mange børn er glade for at finde mariehøns, som de gladeligt viser til deres forældre, uanset om forældrene er interesserede eller ej.

Lige nu skal børnene ikke lede længe for at finde det lille insekt med det karakteristiske udseende - og slet ikke, hvis man er på stranden. 

Det er der en god grund til, fortæller eksperter fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Læs også Hedebølge på vej kan blive en af de længste nogensinde

- I foråret har larverne levet som rovdyr, og nu er de forpuppet og blevet til mariehøns, og de er lidt brødflove for at sige det populært, siger Morten D.D. Hansen, der museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- De er sultne, for landskabet er knastørt, og det er svært finde mad, så nu begiver de sig rundt for at finde et bedre sted at være.

Han har selv oplevet, at der er flere mariehøns end sædvanligt for tiden.

- Der er virkelig mange mariehøns lige nu, og det myldrede med dem, da jeg sad i Universitetsparken i Aarhus i går.

00:12

VIDEO: Mariehøns er biller, og de kan blive op til 12 millimeter store. Den mest almindelige mariehøne er den syvplettede mariehøne med røde farve og sorte prikker.

Luk video

På jagt efter fugt

Mariehøns lægger æg, hvor der er bladlus, og i varme perioder sker der en opblomstring af bladlus.

- Alle insekter er vekselvarme. Jo mere de kan få varmet deres æg op, jo hurtigere sker udviklingen fra æg til larve til mariehøne. Det er derfor, der er mange mariehøns på en gang lige nu, siger naturvejleder Marianne Graversen fra Naturhistorisk Museum til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

Læs også Insekter og rislende vandløb skaber glæde på plejehjem

- De voksne er på udkig efter et sted, hvor der potentielt kan være bladlus. De kommer ind i haverne og andre steder, hvor der noget fugt, og det er derfor, vi ser dem så meget. 

Hvis de kommer med en mariehøne, så siger forældrene 'naij' og 'åhhh', og så lærer barnet, at mariehønen er et hyggeligt dyr, som vi godt kan lide. 

Marianne Graversen, naturvejler, Naturhistorisk Museum 

Mariehøns opfattes som nyttedyr, fordi de æder store mængder bladlus, der lever af at suge saften ud af dine planter. 

- Et helt livsforløb for en mariehøne tager et år, men afhængigt af hvilken generation, det er, kan den have et langt eller et kort liv. Hvis ægget er lagt om efteråret, så kan det overvintre, og så har det et langt liv, siger naturvejleder Marianne Graversen til TV2 ØSTJYLLAND.

Mariehøns opfattes som nyttedyr, fordi de æder store mængder bladlus. Foto: Colourbox - genrefoto

Massivt til stede på strande

Mens der er mange mariehøner i haver, buske og byer, er der endnu flere ved strandene i Østjylland. Hvis en mariehøne både har søgt i øst og vest uden at møde en duft af bladlus, vil de nemlig ofte ende ude ved kysterne.

- Hvis man bliver ved med at flyve i den samme retning, så ender man ved en kyst. De er kloge nok til ikke at flyve ud i vandet, og så ophober de sig på stranden, siger Marianne Graversen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Derfor invaderer mariehøns strandene lige nu

I Danmark findes der omkring 50 forskellige arter af mariehøns, og på strandene kan de godt blive lidt nærgående.

- Mariehøns stikker ikke, de æder ikke afgrøderne, og de irriterer os ikke. Men en mariehøne kan godt finde på at bide os på strandene, fordi de søger fugt. Hvis de virkelig er tørstige, så bider de i folks hud. Det niver, og man kan blive forskrækket, men det gør ikke ondt, siger museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Morten D.D. Hansen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Den røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. For insektædende dyr smager mariehøns ret hæsligt, hvilket gør dem mindre eftertragtet som føde. Foto: Colourbox - genrefoto

Et populært insekt

På trods af et lille bid i ny og næ er mariehønen modsat mange andre insekter et ret vellidt dyr blandt mennesker, og det skyldes ikke kun evergreen-sangen 'Mariehønen Evigglad'.

- Det er noget psykologi. Som barn har vi alle stået og sagt remsen om Marie, Marie, Marolle. Hvis et barn kommer med en edderkop eller en mus, så får det en negativ reaktion fra forældrene, siger naturvejleder Marianne Graversen fra Naturhistorisk Museum til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Men hvis de kommer med en mariehøne, så siger forældrene 'naij' og 'åhhh' og giver udtryk for, at dem kan de godt lide, og så lærer barnet, at mariehønen er et hyggeligt dyr, som vi godt kan lide.

Læs også Hvepseplage sender skadedyrs-bekæmpere på overarbejde

Journalisten bag denne artikel vil desuden gerne have svar på følgende meget vigtige spørgsmål: Kan mariehøns sikre godt vejr næste dag, hvis man siger til dem, at de skal flyve op til himlen og bede om godt vejr?

- Jeg tror nærmere, det er den anden vej rundt. Når man ser en mariehøne, er det allerede godt vejr, og i et land som Danmark betyder det normalt, at der ikke er så stor sandsynlighed for godt vejr den næste dag, siger Morten D.D. Hansen med et grin. 

Marie Marie Marolle 
Flyv op til Vorherre og bed om godt vejr