Derfor blev Poulsen fyret
Skyldes "kritisable økonomiske forhold"
16. apr 2013, kl. 13:07
Mere end 30 dage gammel
Det er angiveligt "kritisable økonomiske forhold, der involverer en tredjepart", som ligger til grund for Silkeborg IF's fyring af Christopher Poulsen.
Det skriver Midtjyllands Avis på sin hjemmeside, mja.dk.
Avisen har forholdt direktør Kent Madsen de oplysninger, men fra den kant er der ingen kommentarer til de forlydender:
- Jeg kan slå fast, at der ikke har noget med Christophers virke på Søholt at gøre, men tilliden mellem parterne er væk, siger Kent Madsen.
Silkeborg IF udsendte tidligt tirsdag en pressemeddelelse, hvori klubben skrev, at samarbejdet med den rutinerede back ophørte med øjeblikkelig virkning.
Ifølge klubben er det uoverensstemmelser af ikke-sportslig karakter, der er årsagen.