Til kamp for flere håndværkere: Skole holder forældremøde i maskinhal

En virksomhed i Gedved mangler arbejdskraft. Derfor har de nu taget sagen i egen hånd

Gedved Skole vil afholde forældremøde blandt landbrugsmaskiner i en lokal virksomhed. Billedet her er fra en messe i Herning. Genrefoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Det har længe været et mål fra politisk side, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, når de skal videre efter folkeskolen.

Gymnasiet er dog stadig i høj grad de unges favorit, og det betyder, at der er mangel på håndværkere i nogle erhverv. 

Læs også Silke hugger i sten: Er den eneste på sin uddannelse

Det mærker de blandt andet i en virksomhed i Gedved. Her er de frustrerede over, at så mange unge fravælger erhvervsuddannelserne, og derfor har de taget sagen i egen hånd. 

I 2017 var der tre afgangsklasser på Gedved Skole og ingen af eleverne i klasserne tog en erhvervsrettet uddannelse.

Jeppe Rasmussen, indehaver, Yding Smedie og Maskiner

Et forældremøde for udskolingseleverne på Gedved Skole, som ellers skulle afholdes på skolen, bliver i stedet holdt i virksomhedens lokaler. Et forsøg på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. 

- I 2017 var der tre afgangsklasser på Gedved Skole, og ingen af eleverne i klasserne tog en erhvervsrettet uddannelse. Det kan ikke kan passe, at det udelukkende er eleverne, der har taget valget. Det må være fordi, de er præget hjemmefra, siger Jeppe Rasmussen, indehaver af Yding Smedie og Maskiner, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi tror, at vi skal have forældrene i tale, og det vil vi prøve ved at invitere dem herind i virksomheden.

02:37

VIDEO: Jeppe Rasmussen håber, at flere unge vil tage en erhvervsuddannelse. 

Luk video

Forkert syn på erhvervsuddannelser

Han mener, at der er en generel tendens til, at folk tror, at man kun kan blive til noget 'stort', hvis man tager gymnasiale vej igennem uddannelsessystemet. 

- Vi vil jo alle sammen vores børn det bedste. Det vil alle forældre, men de tror, at hvis de skal blive til noget stort, så er den eneste vej at gå den gymnasiale vej, siger Jeppe Rasmussen og fortsætter: 

- Vores holdning er, at mennesker der har en erhvervsuddannelse, har mindst ligeså store chancer for at komme langt i livet. 

Vores holdning er, at mennesker der har en erhvervsuddannelse, har mindst ligeså store chancer for at komme langt i livet. 

Jeppe Rasmussen, indehaver, Yding Smedie og Maskiner

Mødet afholdes onsdag aften, og Jeppe Rasmussen tror på, at mødet kan være med til at rykke noget. 

- Målet er at de går hjem til deres børn, inden de bestemmer sig, og at vi på den måde kan få flere henvendelser fra mennesker, som vil have en erhvervsuddannelse.

Gedved Skole tager utraditionelle metoder i brug for at få flere unge til at tage en håndværks-uddannelse. Foto: Google Street View