Der vælges og vrages
Juryen i Sculpture By the Sea er i gang med at votere
Selvom der er længe til Sculpture by the Sea vender tilbage til Aarhus - så er kræfterne bag allerede nu i fuld gang med arbejdet.
I disse dage sidder en jury nemlig og beslutter hvilke skulpturer, der får lov til at blive vist frem.
- Det er en meget stor opgave at vælge mellem alle de forslag, der kommer fra hele verden, siger Axel Arnott, der er jurymedlem fra Australien, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Og der er meget at kigge igennem. I alt har 395 kunstnere sendt 440 forslag til skulpturer. De skal nu koges ind til halvt hundrede stykker - og det er de efter planen færdige med i morgen.
- Alt jeg kan sige er, at vi har set nogle meget spændende og interessante forslag. Så man kan forvente endnu en rejse med moderne skulpturer af kunstnere fra mange steder rundt i verden, siger Axel Arnott.
Se mere i indslaget øverst.