Der skal styr på børnenes leg

En ny lov påbyder børnehaverne at indføre lærerplaner. Legen skal sættes i system, så børnene bliver klar til skolen.

Børn i børnehaver og vuggestuer skal blive bedre til at behandle hinanden godt. Samtidig skal de lære, hvordan man opfører sig overfor sine venner.

Derfor har en ny lov fra Socialministeriet fra i år påbudt børnehaver og vuggestuer at indføre lærerplaner.

På den måde skal legen sættes i system. Formålet er at gøre de små bedre til at indgå i sociale sammenhænge. Blandt andet fordi de på den måde bliver bedre rustet til at begynde i Folkeskolen.

Lærerplanerne har været omdiskuterede, men på institutionen Stien i Århus hilses de velkommen.

- Vi synes, det er vigtigt, at børn kan indgå i fællesskaber, siger Stiens leder, Lone Toft, til TV 2 / ØSTJYLLAND.

Stien vil blandt andet have som hovedformål med sine lærerplaner, at børnene lærer, hvad det vil sige at være en god ven.

Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.