Der er regnvejr i vente
Næste uge byder på masser af regn
Efter en pæn og tør efterårsdag i dag er der et vejrskifte på vej.
I morgen kommer til at være præget af regnvejr hele dagen:
- Det bliver en grå fornøjelse allerede fra morgenstunden med både gråvejr og regn, og det er en frontzone, der skal ind over, så det betyder, at det faktisk er heldagsregn, vi får lov til at opleve i morgen, lyder det fra TV 2 Vejrets Sara Maria Franch-Mærkedahl.
I følge TV 2 Vejret er der mulighed for, at der lokalt kan falde op mod 30 mm. regn i løbet af dagen.
Faktisk byder de næste fem dage på regnvejr - det ser dog ud til, at mandag og tirsdag bliver de mest våde:
- Både onsdag, torsdag og fredag bliver med mere sol og knap så mange byger og stadig temperaturer, der ligger over de 14 grader, siger Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.