Der er plads til forbedring af erhvervsklimaet i Randers

Dansk Industri har vurderet de danske kommuner, og Randers er raslet ned ad listen. Der er plads til forbedring, mener både erhvervsliv og borgmester i kommunen

01:42

Mandag udkom Dansk Industris årlige liste, hvor erhvervsklimaet i kommunerne bliver vurderet.

Det er virksomhederne selv, der har bedømt deres hjemkommune på en række kriterier som eksempelvis afgifter, sagsbehandling og infrastruktur. Og ifølge Dansk Industris liste går det den gale vej i Randers.

Sidste år var Randers nummer 36 på listen over kommuner med bedst vilkår for virksomheder. I år er har de kravlet 16 pladser ned, og er nu er Randers nummer 52 ud af 96 kommuner.

Både de lokale virksomheder og byens borgmester er enige om, at der er plads til forbedring.

- Den kommunale sagsbehandling omkring miljø, byggesager og sygedagpengesager, der er der i hvert fald plads til forbedring, siger Per Hastrup, der er direktør hos Prodan, og samtidigt også formand for Dansk Industris lokalafdeling for Randers og Norddjurs kommuner. 

Borgmesteren i kommunen er ikke tilfreds med dette års resultat.

SAMLET PLACERING FOR DE ØSTJYSKE KOMMUNER

3. Skanderborg
6. Odder
16. Samsø
23. Horsens
24. Favrskov
52. Randers
55. Silkeborg
68. Norddjurs
78. Aarhus
81. Syddjurs

- Det er ikke tilfredsstillende at være nummer 52, når man er Danmarks sjette største by. Vi har ambitioner om at være i top 10. Vi var nummer 88 for to år siden, og nu nummer 52. Det er vi ikke tilfredse med, og det tror jeg heller ikke, virksomhederne er, siger Claus Omann (V), borgmester i Randers kommune.

Randers kommune fik sidste år deres bedste resultat nogensinde. I år er resultatet det næstbedste.

- Jeg synes, vi er blevet bedre til at samarbejde, og jeg synes, vi er blevet bedre til at tale byen op, siger Per Hastrup.

Hos Prodan er de generelt tilfredse med at være virksomhed i Randers kommune. Men de håber, at resultaterne af undersøgelsen vil få kommunen til at blive en endnu bedre erhvervskommune fremover.

- Hvis du ikke har nogen arbejdspladser, så har du ingen skattegrundlag. Og har du ingen skattegrundlag, så har du ingen velfærd, siger Per Hastrup.