Der er masser af lys i Mørke

Indbyggerne i Mørke mødtes lørdag for at udveksle initiativer

02:00

I Mørke var et stort antal af indbyggerne i den lille by lørdag samlet ved den lokale skole.

Det var folkene bag ’Mød os i Mørke’, der havde taget initiativ til samlingen, som handler om at beboerne i Mørke skal være mere bevidste om alle de ting, der foregår i deres by og få initiativerne frem i lyset. Det er både bogklubber, løbeklubber og meget andet.

- Vi har mange ting, vi kan være stolte af, og det skal vi bare huske, siger Anne Kirstine Røn, der er initiativtager til ’Mød os i Mørke’. 

Læs også Lions sender 100 kræftramte børn og deres familier i Djurs

Mørke er en by i udvikling, og det kan man også mærke på hussalgene i byen, fortæller en lokal ejendomsmægler.

- Alle byer i vores område er gode, men her er der nok lige lidt ekstra liv i forhold til samme størrelse byer i området, siger Jakob Thaudal, der er ejendomsmæglerelev i Mørke.

Og en større sammenhørighed kan måske også give en større by på sigt. 

Læs også 5.000 gæster så køerne komme på græs ved Karensminde

- Vi håber, det kan tiltrække folk udefra, så de kan finde ud af, at der på trods af navnet slet ikke er så mørkt i Mørke, siger Lone Meldgaard Thorsø, frivillig hos Byfornyelsen i Mørke.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.