Der er gift i drikkevandet i Studstrup

En undersøgelse slår nu fast, at der er for store mængder af det giftige stof arsen i vandet i Studstrup.

Efter flere måneders klagen over urent drikkevand fik borgerne i Studstrup i dag besked om vandet.

Og undersøgelsen viser, at der er for store mængder af arsen, der blandt andet bliver brugt til rottegift, i vandet. Ifølge TV 2 | ØSTJYLLAND's oplysninger er der tale om tre gange så meget arsen som grænseværdierne tillader.

Derfor råder myndighederne nu borgerne til hverken at bruge vandet til madlavning, drikke det eller bade i det.

Se meget mere om resultatet af vand-undersøgelsen på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.