Dennis Knudsen scorer århusianer

Train i Århus dannede rammerne for romance mellem den kendte frisør Dennis Knudsen og en ung århusianer

Der opstod sød musik på diskoteket og spillestedet Train for et halvt år siden, da kendisfrisøren og stylisten Dennis Knudsen mødte den 18-årige Matias Quottrup Enevoldsen.

De to er nu kærester, bekræfter den 42-årige Dennis Knudsen over for ugebladet Se og Hør. Frisøren mener ikke, at kærlighed kender nogen alder.

- Jeg er jo ikke faldet for Matias, fordi han er ung, jeg er faldet for ham, fordi jeg synes, han er en klog mand, siger Dennis Knudsen om sin nye, unge kæreste til Se og Hør.

Matias Quottrup Enevoldsen flytter ifølge ugebladet snart til København for at starte på medicin-studiet. Det betyder, at han også kommer tættere på kæresten, der også bor i hovedstaden.