Dencker flytter til Djursland og dropper byråd

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Mette Dencker flytter tilbage til sin valgkreds

Det østjysk valgte folketingsmedlem Mette Dencker (DF) stopper som medlem af byrådet i Hvidovre ved udgangen af denne måned.

Det skyldes, at hun har valgt at flytte til Djursland. 

Læs også Politikere uenige: Hvad betyder det lokale overhovedet?

Mette Dencker kommer fra Mårslet syd for Aarhus, og hun er valgt i Østjylland, så flytningen er også et middel til at komme tættere på sin valgkreds.

38-årige Mette Denckers mand, Mikkel Dencker, sidder i kommunalbestyrelsen i Hvidovre, og han er også viceborgmester i kommunen, også valgt for Dansk Folkeparti. Han flytter ikke med sin kone til Djursland, men bliver boende i Hvidovre. 

Læs også MF’ere: Det har vi gjort for Østjylland

I en pressemeddelelse skriver Dansk Folkeparti, at parret ikke skal skilles, men at Mette Dencker efter en årrække i Hvidovre har behov for at bo i landlige omgivelser.