Den store julemiddag og gaver gives i julehjælp: - Det betyder rigtig meget

Lørdag blev der uddelt julehjælp i blandt andet Horsens

01:00

VIDEO: Dansk Folkehjælp uddelte lørdag julehjælp i Horsens.

Det har stor betydning for fattige familier, når de får hjælp i form af købmandsvarer og gavekort.

Dansk Folkehjælp uddelte lørdag julehjælp til 208 personer i Horsens.

For at komme i betragtning til at få julehjælp skal man være enlig forælder og på overførselsindkomst.

- En af vores kerneopgaver er at lave julehjælp. Det er at sikre, at børnefamilier får en positiv oplevelse i julen, siger Svend Aage Hansen, formand i Dansk Folkehjælp i Horsens.

Læs også Sissel og kæresten forærer flere tusinde juletræer væk

- Det er det, der trækker alle os frivillige i Dansk Folkehjælp, det er at børnene skal sikres, at de får en ligeværdig jul med alle andre, siger Svend Aage Hansen.

Der blev uddelt julehjælp for 300.000 kroner. Hver modtager får to gavekort på 500 kroner til Sportsmaster og Fætter BR samt en dansk julemiddag med det hele.

Charlotte Juelsen er på kontanthjælp og for hende betyder julehjælp alt.

- Det betyder rigtig meget, at jeg kan få hjælp. Så kan jeg holde jul sammen med mine to drenge, siger Charlotte Juelsen fra Horsens.

Ansøgninger om julehjælp hos Dansk Folkehjælp

Aarhus: 757

Favrskov: 73

Horsens: 293

Norddjurs: 98

Odder: 53

Randers: 314

Samsø: 2

Silkeborg: 203

Skanderborg: 132

Syddjurs: 78