- Den rigtige beslutning
Smukfest hilser salg velkommen
Det er et skridt i den rigtige retning. Sådan lyder beskeden fra Smukfest, efter at Brian Nielsen og Flemming Myllerup har meddelt, at de sælger bookingbureauet Skandinavian.
- Vi afventer de fulde detaljer i salget, men det lyder fornuftigt, siger Smukfests bestyrelsesformand, Claus Visbye, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs også: Sælger sit bookingbureau
Smukfest afbrød i september samarbejdet med Skandinavian, efter at ejerne lancerede den nye festival Tinderbox.
- Vi ønskede ikke, at så stor en konkurrent med tilsvarende produkt skal ligge inde med informationer om, hvad vi går efter og handler efter, siger Claus Visbye.
Men salget af bookingbureauet åbner igen op for Skandinavian hos Smukfest.
- De imødekommer vores ønsker, og så må vi se, hvad vi kan give den anden, siger Claus Visbye.