Den nye cykelmotorvej

Vi vil have cykelstier - og gerne masser af dem

Sådan kommer den nye cykelmotorvej over Egådalen til at se ud. Foto: Visualisering

Cykelstierne bliver flere og flere i Østjylland. Alene i Randers er der de seneste to år brugt 7,8 millioner kroner på projekt Cykelby.

Et af de seneste skud på stammen i Randers er på Mariagervej, der har fået cykelsti på begge sider af en ellers meget trafikeret vej. Det samme er tilfældet på toldbodgade, der har fået cykelsti helt ud til Dronningborg.

Randers er dog langt fra et enestående tilfælde. En rundringning, TV 2 | ØSTJYLLAND har lavet, viser den samme tendens i flere af de større østjyske kommuner. Nemlig at de i 2013 budgetterer med flere millioner til investeringer udelukkende på cykelstier.

I Aarhus har man netop bevilget 44 millioner kroner til en cykelmotorvej over Egådalen langs den kommende letbanebro.

Se mere i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30.