Den første frost

Det er blevet koldt om morgenen

Foto: Gunnar Jensen

Der går ikke lang tid, før man gør klogt i at huske hue og vanter, når man tager hjemmefra om morgenen.

Torsdag vågnede østjyderne op til efterårets formentlig koldeste morgen indtil videre. I Østbirk mellem Horsens og Skanderborg sneg termometret sig ned under de 0 grader, og dermed blev de lokale beboere vidne til sæsonens første nattefrost.

- Da jeg kom hjem her kl. 8, gik jeg om bagved og opdagede, at græsset var "stift", skriver Gunnar Jensen fra Stenbjergvej i Østbirk til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Gunnar Jensen tog kameraet frem og sendte billedet ovenfor som bevis. Her på redaktionen takker vi for billedet af det frosne græs og deler det straks med resten af Østjylland.