Demonstration til støtte for irakere
Torsdag afholdes støttedemonstration til fordel for de irakiske flygtninge, som blev hentet af politiet i Brorsons Kirke.
13. aug 2009, kl. 16:30
Mere end 30 dage gammel
Natten til torsdag hentede politiet i en række afviste asylansøgere i Brorsons Kirke i København. Torsdag klokken 18.00 vil en række politikere og musikere så afholde en støttedemonstration på Klostertorv i det centrale Århus.
Gruppen Kirkeasyl oplyser, at Per Clausen (EL), Søren Højlund Carlsen (RV) og filminstruktøren Aage Rais-Nordentoft vil holde taler. Desuden spiller blandt andre Niels Hausgaard og Allan Olsen.
TV | 2 ØSTJYLLAND er med, og du kan se tv-billeder fra demonstrationen i vores udsendelser klokken 19.30 og 22.20.