Demonstration mod katteavler

25 dyreværnsaktivister demonstrerer foran retten i Randers i protest mod katteavleren Charlotte Kofoed.

25 demonstranter fra hele landet mødte frem foran retten i Randers, da en sag mod katteavleren Charlotte Kofoed begyndte i formiddag.

Efter dyreværnsaktivisternes mening vanrøgter Charlotte Kofoed sine katte ved året rundt at holde dem i bure på en ejendom i Houlbjerg.

I retten er Charlotte Kofoed tiltalt for både overtrædelse af dyreværnsloven og for at have købt og solgt katte uden den nødvendige tilladelse.

Hovedpersonen selv afviser beskyldningerne om vanrøgt og kalder protesterne mod hende for en heksejagt.

Efter få minutters retsmøde i formiddag blev sagen udsat, så der kan indkaldes nye vidner.

Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND i aften kl. 21.15 - læg mærke til ændre tidspunkt!