Demonstration mod hospital-besparelser: - Det er fuldstændig tosset

Regionshospitalet i Silkeborg står til at skulle spare millioner. Mandag var et par tusinde hospitalsmedarbejdere og almindelige borgere på gaden for at vise modstand mod besparelserne.

Personalet på Regionshospitalet i Silkeborg har fået nok af besparelser, og derfor demonstrerede de mandag eftermiddag.

Tirsdag holder Regionsrådet møde, hvor de skal diskutere budgettet for næste år. Og set med silkeborgensiske briller er der måske grund til at være bekymret – der er nemlig udsigt til besparelser på byens regionshospital.

Læs også By går til kamp mod besparelser på hospital

I alt 16 millioner ser i denne omgang ud til at blive skåret i budgettet, og det kan betyde konsekvenser for andre borgere i byen.

Der er kun et sted, vi kan spare efterhånden, og det er på lønkroner. Det vil betyde fyringer, længere ventetid og færre udbudte behandlinger.

Henning Glerup, overlæge og talsmand, Regionshospitalet i Silkeborg

- Det ville betyde, at du kunne risikere, at der er længere ventetid. Det kan også betyde, at man skal køre udenbys, men der er det heller ikke sikkert, at tilbuddene er der, for de andre hospitaler skal også spare, siger Henning Glerup, der er overlæge og talsmand for den tværfaglige gruppe på regionshospitalet.

00:25

VIDEO: Et par tusinde deltog i mandagens demonstration i Silkeborg.

Luk video

Derfor er der mandag eftermiddag arrangeret en demonstration, hvor personale og borgere i Silkeborg fra sygehuset og torvet vil forsøge at råbe politikerne op.

Rammer hårdest i Silkeborg

Besparelserne rammer også de andre hospitaler i Region Midtjylland, men ifølge Henning Glerup rammes Regionshospitalet i Silkeborg særligt hårdt.

Personalet på Silkeborg Sygehus har fået nok af besparelser. Det understregede de tilbage i august i år ved at skrive deres navne på den asfalt, som ledelsen skulle gå henover. Foto: Øxenholt foto

- Det er fuldstændig tosset at lave så store besparelser. Helt at undgå besparelser kan vi nok ikke. Vi vil også godt bære vores rimelige del af besparelserne, men når vi skal spare langt mere end gennemsnittet – det vil vi ikke acceptere, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

01:50

VIDEO: Se hele indslaget om Silkeborgs kamp mod besparelser på byens hospital her. Indslaget er fra den 3. oktober i år.

Luk video

Demonstrationen begyndte klokken 15.15 på torvet i Silkeborg, hvor flere hundrede mødte op for at vise deres støtte.

Læs også Sygehuspersonale: Vi føler ledelsen tramper på os

Og støtte er der måske brug for – ifølge talsmanden kan der nemlig dårligt spares mere.

- Der er kun et sted, vi kan spare efterhånden, og det er på lønkroner. Det vil betyde fyringer, længere ventetid og færre udbudte behandlinger, siger Henning Glerup.

Denne artikel er opdateret med video fra demonstrationen mandag klokken 16.09.