Demonstration for betjent

Den populære nærbetjent Lars Bro i Gellerup får opbakning fra lokal demonstration i dag.

Mens konflikter mellem lokale unge og politiet flere gange har præget demonstrationer i Gellerupparken i det vestlige Århus, var formålet for et optog i bydelen i dag entydig opbakning til en lokal repræsentant for ordensmagten, politiassistent Lars Bro.

Som afslutning på en kampagne med overskrifen 'Lars Bro sherif i Gellerup' bevægede en demonstration sig fra Bazar Vest til Gellerup Bibliotek.

I dagens anledning var der fremskaffet en del sherifstjerner, så deltagerne kunne skilte med deres sympati.

Den populære nærbetjent overvejer om han vil blive i området som betjent, fordi ledelsen af Østjyllands Politi vil ansætte en anden som leder af nærpolitiet i Gellerup.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.

Tidligere nyheder om sagen:

<A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=17167" target=_blank>Sindene i kog over nærbetjent (19/3-2007)</A>

<A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=17147" target=_blank>Årets østjyde siger måske op (16/3-2007)</A>