Dement kvinde er fundet
73-årig plejehjemsbeboer har været efterlyst i to dage
4. sep 2013, kl. 16:28
Mere end 30 dage gammel
Den 73-årige demente Grethe Rasmussen er nu blevet fundet.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Grethe Rasmussen har været efterlyst, siden hun mandag eftermiddag forlod sin bopæl på Toftelund Plejecenter i Them.
Ifølge politiet var det også netop i Them, at hun her til eftermiddag blev fundet.
- Grethe Rasmussen blev i dag klokken 16.09 genkendt i en forretning i Them by af en borger. Grethe har det efter omstændighederne godt og bliver kørt retur til vante omgivelser på plejecenteret, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.