Dele af Godsbanen rives ned: Skole, p-hus, kontorer og boliger rykker ind

Aarhus Kommune er ved at omdanne det velkendte, kreative godsbaneareal. Bygninger rives ned - og kontorer, boliger, arkitektskole og p-hus rykker ind

03:22

I indslaget her kan du komme med på opdagelse på godsbanearealet.

Det område, man kan se bag de store briller, er blandt andet dét, der skal rives ned. Her skal den nye arkitektskole ligge i stedet.

Her ses et luftfoto over den nordlige del af godsbanearealet, som det så ud i marts. Foto: Aarhus Kommune

Graffiti og spøjse træskilte er altid noget, der møder øjet, hvis man går en tur gennem godsbanearealerne.

1 af 4

Godsbanearealerne i det centrale Aarhus er velkendt for at danne ramme om kreativ udfoldelse og innovativ tænkning. Et sted med højt til loftet.

Læs også Grafik: Højhus-amok i Aarhus. Se den vilde forskel fra 2008 til 2028

Men lige nu er Aarhus Kommune ved at hamre, skrue og banke. En del af de eksisterende bygninger skal rives ned, og op kommer blandt andet en arkitektskole, p-huse, Lidl's hovedkontor og boliger.

Vi kan ikke ærgre os over noget, vi har vidst hele tiden.

Sacha Bechtle, stifter og medejer, Plukk

Og det er helt okay, hvis man spørger flere erhvervsdrivende i området. For lokalerne og arealerne har altid været midlertidige - det har altid været på lånt tid.

- Det er jo noget, vi har kendt til hele tiden. Lige siden vi rykkede ind, vidste vi, at bulldozer-day var virkeligheden. Området har altid levet på lånt tid, så jeg er faktisk overvældet over, hvor lang tid vi har fået, siger Sacha Bechtle, der er stifter og ejer af Plukk - en plantevirksomhed med blandt andet konceptbutikken, Plantecaféen.

- Vi kan ikke ærgre os over noget, vi har vidst hele tiden, siger hun.

På billedet ses en illustrationsplan over det fremtidige godsbaneareal, hvor nye bygninger flytter ind. Blandt andet en ny arkitektskole, parkeringshus, Lidl's hovedkontor, erhvervsbygninger, boliger og et kollegie. Første etape af omdannelsen begynder i den nordlige ende, og anden etape i den sydlige. Foto: Tegnestuen Schønherr

Plantecaféen er sammen med en række andre virksomheder en del af den kulturelle platform, Institut for (X), der eksperimenterer med nye projekter, og som har været med til at udvikle området.

Instituttet har siden 2009 været lokaliseret på godsbanearealerne, men nu skal cirka halvdelen af deres arealer rives ned til fordel for den store omdannelse.

Læs også Fra middelalderby til mini-Manhattan: Før var der tolv højhuse, nu er der snart 50

Dengang lod kommunen instituttet flytte ind på området med en kort tidsfrist for, hvornår det skulle rives ned. Men gang på gang har de forlænget fristen - og i dag er de bosiddende ved Godsbanen på niende år.

- Jeg tror helt sikkert, at tidsfristen har gjort, at området er blevet skabt til det, som det er blevet nu. Det giver et 'push'. At hvis det skal ske, så skal det ske nu, siger Sacha Bechtle, der bakkes op af medstifter og medejer, Andreas Frandsen.

Godsbanen er kendt for sine farverige containere og skæve konstellationer. Området til venstre bliver bevaret, men bag træhuset og frem mod nord, skal der ryddes.

- Det har været en forudsætning hele tiden. Og hvis vi ikke skulle rives ned, så havde Plantecaféen slet ikke været her. For fristen gav os et skub, siger han.

En anden erhversdrivende, Kasper Holmboe, der er arkitekt hos Spant Studio, er enig.

- Vi byggede skuret så hurtigt, vi kunne. Der er en energi omkring den her midlertidighed, som gør, at ting bare kan lade sig gøre, siger han.

Spøjst nok, så skal arkitekt Kasper Holmboe indrette den selvsamme arkitektskole, der har forårsaget, at hans egen kontorbygning må lade livet.

Muligheder fremfor begrænsninger

For virksomhederne er det optimismen, der fylder - trods nedrivningsplanerne.

- Vi er en hel masse, der får ændret markant på vores fysiske rammer. Vores bygning skal væltes, fordi der kommer en ny arkitektskole. Det er nemt at blive sur på - forandring i det hele taget - men vi er en flok, der prøver at se det positive i omvæltningerne, siger arkitekt Kasper Holmboe.

Det er nemt at blive sur på - forandring i det hele taget - men vi er en flok, der prøver at se det positive i omvæltningerne.

Kasper Holmboe, arkitekt, Spant Studio

Her ses en illustration af, hvordan den nye arkitektskole bliver placeret. Illustrationen peger i sydlig retning. Foto: Vargo Nielsen Palle og ADEPT

For de to ejere af Plantecaféen vælger man også at se muligheder frem for begrænsninger.

- Nu har vi prøvet det lidt uskarpe og at definere det hele selv. Nu skal vi op i en anden skala, og det er også fedt at prøve, for det er også med til at udvikle området, siger Andreas Frandsen og uddyber:

Læs også Lidl har fået lov til at rykke ind i kreativ bydel

- Jeg glæder mig til fremtiden. Der vil gå nogle år, før det samme miljø kommer igen. Men hvis kulturen er stærk nok - og det tror jeg, den er - så vil den også komme igen, siger han.

Kompagnonen, Sacha Bechtle, tror ikke på, at området vil blive det samme som nu.

- Men man kan heller ikke sige, at noget er det samme på det her sted. For det ændrer sig hele tiden - dag for dag. Man kan ikke hænge sig i nostalgi omkring det, siger hun.

- For mig er det en by i byen. Et sted, hvor folk sætter handling bag deres ord, siger Andreas Frandsen, ejer af Plantecaféen, om Institut for (X) ved godsbanearealerne.

- Det vil vi være meget kede af

Men det er ikke alle, der er lige begrejstret for tanken om det nye godsbaneareal.

- Jeg kommer her for at slappe af. Det er skønt hernede, og det er noget af det fedeste, vi har i Aarhus, lyder det fra Bettina Skovgaard Jensen, der selv bor i byen.

Læs også Gamle storbyer som Paris og Barcelona vælger højhusene fra. Aarhus C har planer om 17 nye

- Så jeg synes ikke, omdannelsen lyder særlig rart. Jeg vil langt hellere have det her. Det må da være et enormt aktiv for byen at have sådan et fristed, som det her, siger hun og fortæller, at omdannelsen vil betyde, at hun ikke vil komme i området så ofte.

Området her ligger lige akkurat uden for nedrivningsgrænsen - og får dermed lov at blive. De får dog en ny nabo til højre for bygningerne - nemlig et parkeringshus.

Det bakker et par lokale skatere op om.

- Der er en super fed stemning, og det er mega hyggeligt at være hernede, siger 9. klasses-elev Rasmus Knudsen.

Jeg vil langt hellere have det her. Jeg tænker, det må være et enormt aktiv for byen at have sådan et fristed, som det her.

Bettina Skovgaard Jensen, Aarhus

Han og kammeraten Jarl Tyrrestrup er begge enige om, at omdannelsen er ærgerlig.

- Det ville vi være meget ked af, lyder det fra Jarl Tyrrestrup.

- Jeg tror uden tvivl, at der bliver mindre fri stemning og mere seriøsitet. Men det er fair nok - der skal være plads til alle, siger Rasmus Knudsen.

De understreger også, at det ikke vil blive det samme at komme ved Godsbanen. 

K'et i den nye bydel, Aarhus K, står for kultur, kreativitet, kulturhistorie og knudepunkt.

Et mangfoldigt og alsidigt område

Ifølge Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, så bliver de nye godsbanearealer et alsidigt område, der både tilgodeser erhverv og boliger, men også det eksisterende kulturliv.

- Dét, jeg tror, vi har lært i Aarhus, er, at man skal have blandede områder. Vi skal ikke bare have områder kun med boliger eller kun med erhverv. Men vi skal have områder, der kombineres, så der hele tiden er liv, siger han.

Vi skal have blandede områder. Vi skal ikke bare have områder kun med boliger eller kun med erhverv. Men vi skal have områder, der kombineres, så der hele tiden er liv.

Bünyamin Simsek (V), rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Rådmanden vedkender, at området vil blive anderledes i fremtiden.

- Det vil være forkert at sige, at man kan holde det én-til-én. For det vil blive et anderledes miljø, når der kommer så store bygninger, siger Bünyamin Simsek og uddyber:

- Men det handler om at bevare nogle af de aktiviterer, der er i området. Vi vil gerne være med til at understøtte mangfoldigheden og kreativiteten i området, siger han.

Her ses en visualisering af det fremtidige godsbaneareal. Visualiseringen er et muligt fremtidsscenarie, og er altså ikke af specifikke bygninger, der findes endnu. Foto: Tegnestuen Schønherr

Kultur-rådmand: Må ikke blive på bekostning af kulturlivet

Spørger man kulturrådmanden for Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R), så er han også positivt stemt over for udviklingen af godsbanearealerne.

- Jeg synes, det er fint, at vi har et alsidigt område. Men det er også vigtigt, at det her ikke bliver på bekostning af et berigende kulturliv, som har været med til at puste liv i området, siger han.

Det er vigtigt, at det her ikke bliver på bekostning af et berigende kulturliv, som har været med til at puste liv i området.

Rabih Azad-Ahmad (R), kulturrådmand, Aarhus Kommune

Han mener ikke, at omdannelsen betyder, at området mister sit kulturliv - for de vil fortsat holde fast i at bibeholde og understøtte den kulturelle vækst, produktioner og aktiviteter.

Særligt fremhæver rådmanden den nye arkitektskole som et eksempel på, at den er med til at give en kulturel sammenhæng.

Store vægge overmalet med graffiti er et af kendetegnene ved Godsbane-området.