Del dine oplevelser fra Randers Ugen
Som noget nyt kan man i år lægge sin bedste oplevelse fra Randers Ugen direkte på nettet via mobil-telefonen.
13. aug 2009, kl. 13:03
Mere end 30 dage gammel
Randers Ugen åbner fredag med et mildt sagt omfattende program. Der er musik, teater, sport og tyroler-telt på menuen, og dermed også noget for alle smagsløg.
Unge og mobilkyndige typer kan filme sine oplevelser og så lægge dem op på nettet. Man skal bare tage et billede og så sende det med teksten "randers uge" til 1204. Så bliver billedet offentliggjort på www.tjek.randers.dk.
Hvis man er så heldig og dygtig, at ens billede bliver kåret som det bedste billede fra Randers Ugen, så får man et gavekort på 2009 kroner.