Dekaner forgyldes

Fire dekaner tjener mere end minister

Med lønninger på 1,1-1,3 millioner er en række dekaner, det vil sige ledere af fakulteter på danske universiteter, landet i en lønmæssig superliga, som var ukendt, før universitetsreformen i 2003 indførte selvstyre og erstattede medarbejderdemokrati med professionelle bestyrelser og topstyring.

Fire af dekanerne på Københavns Universitet tjener over 1,3 millioner i årsløn, mens fire nyansatte dekaner i Aarhus tjener omkring 1,2 millioner, skriver Politiken mandag.

Til sammenligning tjener forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som har det øverste politiske ansvar for universiteterne, 1,15 millioner i årsløn.

Lederlønninger langt over niveauet for forskere og undervisere er et fænomen, som er opstået efter universitetsreformen i 2003, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, som selv er ansat på Aalborg Universitet til en professorløn på »vistnok omkring 600.000 kr.«, så vidt han kan huske.

- Tidligere havde man en fælles lønstruktur, hvor der var en vis sammenhæng mellem de almindeligt ansatte og ledernes lønninger. Nu har man en ledersøjle, hvor lønningerne er løbet helt løbsk, siger Flemming Ibsen til Politiken.

En tidligere opgørelse fra FORSKERforum viste, at lønningerne de første tre år efter universitetsreformen steg med 50 procent for rektorerne og 40 procent for dekanerne. I samme periode var lønnen steget cirka 6,6 procent for de menige lektorer.Det er især universiteterne i Aarhus og København, der har mange dekaner på toppen af lønningslisten.