Defekte bremser bør koste klækkelige bøder

Bøderne skal skærpes for defekte bremser i busser og lastvogne, mener regeringen og Dansk Folkeparti

Da politiet lavede kontrol til dette års Smukfest, dumpede flere busser. Foto: Mikkel Berg Petersen - Ritzau Scanpix

Otte af 11 busser blev for nylig taget for fejl, da de skulle køre passagerer til musikfestivalen Smukfest ved Skanderborg.

Nu vil regeringspartierne anført af transportminister Ole Birk Olesen (LA) og Dansk Folkeparti skærpe bøder for busser, lastbiler og påhængskøretøjer med defekte bremser samt kritiske fejl på hjulophæng og styretøj.

Læs også Bus til Smukfest har fået klippet pladerne: Dumpede to dage i træk

- Sikkerheden skal være i orden, siger Ole Birk Olsen i en skriftlig kommentar.

- Og når det viser sig, at så mange busser kører rundt med alvorlige fejl på bremser, hjulophæng og styretøj, så fortæller det mig, at bøderne ikke er høje nok.

Læs også Efter problemer: Smukfest indsætter 20 nye busser

Tjekker løbende

Færdselsstyrelsen tjekker løbende køretøjerne, ligesom politiet sidste sommer undersøgte busser ved fodboldstævnet Dana Cup og senest var ude at tjekke busser ved Smukfest.

Ved Dana Cup blev adskillige busser fanget i politiets razziaer.

Ole Birk Olesen har bedt Færdselsstyrelsen se nærmere på kontrollen ved Smukfest. Det skal tjekkes, om der er behov for at skærpe kontrollen med synshallerne.

07:08

Video: Defekte bremser på busser skal give langt højere bøder. Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, som dermed lægger op til, at busselskaber skal kunne straffes hårdere, hvis sikkerheden ikke er i orden.

Luk video

Nu koster defekte bremser chaufføren 1000-1500 kroner. Vognmanden må slippe mellem 1000 og 3000 kroner.

Partierne vil hæve bøderne til 5000 kroner for chaufføren og 10.000 kroner for ejeren. Hvis de gentagne gange bryder reglerne, så forhøjes bøden.

Det kræver, at færdselsloven skal ændres. Ændringen ventes at træde i kraft 1. juli 2019.

01:22

VIDEO: Efter en kontrol ved Smukfest i år blev adskillige busser taget for fejl. Politikommissær Stig Simonsen fra Østjyllands Politi fortæller her om kontrollen. Interviewet er fra den 9. august 2018.

Luk video