Debatten om fremtidens drikkevand ulmer i Beder

Debatten om drikkevand og sprøjteforbud i Beder fortsætter

01:52

Striden om fremtidens drikkevand i Aarhus Kommune er nu gået ind i en ny fase. Landmændene har klaget over kommunens sprøjteforbud ved Beder syd for Aarhus, og mens det behandles af Miljø og Fødevare-klagenævnet, kan landmændene fortsætte med at sprøjte, som de plejer.

Det er hensynet til fremtidens drikkevand, der har fået Aarhus Kommune til at indføre et sprøjteforbud i området omkring Beder ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip, fordi man fra kommunens side vil sikre fremtidens drikkevand. Det vurderes nemlig, at byens placering og udformning gør området ekstra sårbart over for sprøjtegifter.

Beder ligger syd for Aarhus. Foto: Google Maps

'Vi ønsker ikke at forurene drikkevandet'

For landmand Jens Anker Bøje i Beder giver den foreløbige tilladelse til at sprøjte dog ikke anledning til begejstring. Han er en af de landmænd, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at sprøjte sine marker, fordi drikkevandsboringer ifølge kommunen har vist et for højt niveau af pesticider i vandet.

Læs også Naturforening klapper i hænderne over kommunes beslutning

- Det er jo ikke noget med, at vi får lov til at gøre det et år mere. Vi gør, som vi altid har gjort, og som vi hele tiden har været lovligt anerkendt. Kommunen har ikke været i stand til at få det stoppet nu, fordi de ikke har nogle saglige argumenter, og derfor kører vi bare videre, og det skal du ikke have særligt lov til, siger Jens Anker Bøje til TV2 ØSTJYLLAND.

Jens Anker Bøje har drevet landbrug størstedelen af sit liv.

- Nogle synes, at vi landmænd, der bruger plantebeskyttelsesmidler, er nogle forfærdelige nogen, og at vi vil forurene drikkevandet. Det ønsker vi absolut ikke, overhovedet, og vi mener heller ikke, at vi gør det, når vi bruger vores midler, som er anbefalet fra Miljøstyrelsen og alle andre, siger Jens Anker Bøje.

Han har drevet landbrug størstedelen af sit liv, og hvis klagen bliver afvist, og Aarhus Kommune dermed får medhold i sin beslutning om sprøjteforbud, betyder det, at Jens Anker Bøje skal omlægge 40 procent af sin jord til økologi. han bliver kompenseret for tabet i forbindelse med forbuddet, men ikke nok, mener han.

Læs også Kommune tvinger landmænd til at droppe sprøjtemidler

- Jeg er ikke uddannet til at være økolog. Jeg har ikke forstand på det. Jeg vil ikke begynde at eksperimentere med sådan i min alder og til at tage en ny uddannelse. Jeg vil passe det landbrug, jeg altid har drømt om at passe. Jeg kan ikke overskue, hvor meget jeg vil gå ned i indkomst. Jeg vil gerne kunne leve af det her, og det ved jeg bare, at det kan jeg ikke, hvis jeg skal være økolog.

03:32

Video: Se debat mellem byrådspolitikerne Steen B. Andersen (S) og Gert Bjerregaard (V) om sprøjteforbuddet til landmændene her.

Luk video

'Vi kan ikke leve uden vandet'

Mens landmanden nu i spænding venter på en afgørelse af klagen, giver det store fokus på Beders grundvand anledning til bekymring i byen allerede i dag. Blandt andet hos den lokale automekaniker, Klaus Paul.

Han bor i Beder med sin kone og to sønner, og han håber ikke, at debatten om drikkevand i hjembyen har noget alvorligt på sig.

- Vi er jo mange, der skal bruge det vand. Selvfølgelig skal der noget til for at holde gang i landbruget, og der kommer nok også nogle ting i deres afgrøder, som ikke skal være der, hvis de ikke må bruge sprøjtegift, men man skal nok tænke på, at vi ikke kan leve uden vandet, siger Klaus Paul.

Læs også Undrende borgere: Ubehageligt ikke at vide, hvad vi drikker

Gennem sit arbejde som mekaniker i byen møder han mange af byens borgere, og han håber ikke, at sagen betyder, at de nu skal bekymre sig om, hvad der kommer ud af hanerne i byen.

- Hvis man skal til at overveje hver gang, man tænder vandhanen, om man skal tage noget vand eller ej, så bliver det noget med, at man måske bliver nødt til at købe vand på flasker, og der skulle vi nødigt hen, siger Klaus Paul.

Ekspert: Drik bare vandet nu

Per Kudsk er forsker i afgrødesundhed ved Aarhus Universitet, og ifølge ham er der ingen grund til at bekymre sig om drikkevandet lige nu. Det er nemlig fremtidens drikkevand, som kommunen vil beskytte ved at indføre forbuddet, og det er derfor, at kommunen har nedsat forbuddet ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip.

Læs også Landbrug om kommunens sprøjteforbud: "De er på tynd faglig is"

- Jeg mener ikke, at man behøver at være bekymret for det nu. Det er jo ikke det, der er på spil. Det går ud på, at man sikrer, at man også i fremtiden kan levere drikkevand, som overholder de grænseværdier, der eksisterer for pesticider. Det er jo helt, helt legitimt, at man ønsker en ekstra beskyttelse af de sårbare områder og de områder, hvor en stor del af drikkevandet kommer fra, siger Per Kudsk og fortsætter:

- Jeg synes bare, at man godt kunne tage en diskussion om, hvordan man opnår den beskyttelse således, at man tilgodeser alle parter. Både de her borgere, der skal drikke det vandet, men også de folk, der skal leve af at drive den jord, som ligger hen over de her vandreservoirer. 

01:56

VIDEO: Her kan du møde Klaus Poul og høre interviewet med Per Kudsk.

Luk video

Sagen har kørt siden 2013, og det tyder på, at den fortsætter: Klagen over Aarhus Kommunes forbud, som landmændene har indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan nemlig tage op til et år at behandle.