De store måger plager havneby: Nu sætter kommune hårdt ind

I en uge har lokale jægere skudt mod de store sølvmåger på havnen i Horsens, og nedskydningen fortsætter.

Måger plager Horsens i en sådan grad, at de nu bliver skudt ned af lokale jægere. Genrefoto.

De skriger, sviner, roder i affald og kan være særdeles aggressive. Der er tale om mågerne, som blandt andet i Horsens generer de lokale. Især på havnen. Derfor har kommunen fået en særlig tilladelse, der skal komme plagen til livs.

I en havneby vil man aldrig kunne blive helt fri for måger. Men man kan komme langt med forskellige tiltag, som på sigt forhåbentligt vil mindske generne.

Ulla Nygård Hansen, Horsens Kommune

Horsens Kommune har nemlig for en uge siden påbegyndt en nedskydning af de store sølvmåger, efter man har fået en tilladelse til dette fra Naturstyrelsen.

- Vi har indgået aftale med jægere i Horsens om at skyde sølvmåger på udvalgte arealer på havnen. Derfor vil man i perioder kunne høre skud og se jægere på havnearealet, siger Ulla Nygård Hansen fra Horsens Kommune til kommunens hjemmeside.

Her ses det tydeligt i sammenligningen med en falk, at måger kan blive rigtig store.

Gælder kun én type måger

Det er en forsøgsordning, som Plan- og Miljøudvalget i Horsens sagde god for i december i forbindelse med evalueringen af sidste års mågebekæmpelse. Skydesæsonen løber indtil 15. april 2019.

Tilladelsen gælder dog kun sølvmågerne og ikke skydning af de noget mindre stormmåger. Naturstyrelsen har vurderet, at den store mågeart sjældent udgør problemet.

Læs også Mågeplagen fortsætter i Østjylland: De vil have din pizza

- Rigtig mange af de store sølvmåger slår sig ned og holder til inden for det afgrænsede areal på industrihavnen, som kommunens tilladelse omfatter. Og da der heller ikke er beboelse på arealet, er det et oplagt sted for kommunen at forsøge sig med ordningen, lyder det fra Horsens Kommune.

Slipper aldrig helt for dem

Men det er dog ingen let opgave med et slag at løse mågeproblemerne.

Det kræves en fælles indsats.

- I en havneby vil man aldrig kunne blive helt fri for måger. Men man kan komme langt med forskellige tiltag, som på sigt forhåbentligt vil mindske generne, siger Ulla Nygård Hansen, der samtidig opfordrer til, at alle horsensianere tænker over deres adfærd:

- Affald lokker måger til. Så ved ikke at smide madaffald i gaderne og ved at undgå overfyldte affaldsbeholdere kan alle hjælpe til i kampen mod mågerne. Succes med mågereguleringen afhænger af, at vi sammen gør en fælles indsats.

01:42

VIDEO: På virksomheden Schur Pack Denmark i Horsens fortalte værkstedslederen i 2017, at man her gennem flere år havde haft problemer med måger på taget. Dengang forsøgte man sig med falken Knirke i kampen mod mågerne. 

Luk video

Skifter måske skraldespandene

Foruden at skyde mågerne, regulerer og forebygger kommunen ved at fjerne æg og reder og sørge for bedre skraldespande i byrummet, så mågerne ikke har så nem adgang til madrester.

I den sammenhæng har Horsens Kommune været i dialog med en række virksomheder omkring udskiftning af skraldespande.

Specielt i ynglesæsonen, hvor mågerne passer på deres afkom, er de rigtig aggressive.

Frank Panduro, hotelejer, i 2017

For selvom det håbes, at den nuværende indsats er nok til at komme plagen til livs, så har mange lignende initiativer været forsøgt andre steder uden den helt store succes. I den østjyske havneby har mågen da også været en plage længe.

I 2017 kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at Teaterhotellet i Søndergade var begyndt at lægge ørepropper på værelserne.

02:02

VIDEO: I 2017 var mågeplagen i Horsens centrum så slem, at Teaterhotellet delte ørepropper ud til gæsterne. 

Luk video

Åndssvagt mange måger

- Specielt i ynglesæsonen, hvor mågerne passer på deres afkom, er de rigtig aggressive, sagde Frank Panduro, der er ejer af Teaterhotellet i Horsens, dengang til TV2 ØSTJYLLAND.

- Folk kan bruge dem til koncert eller for at undgå mandens snorken… eller for at undgå lyden af de her skide måger, som generer Midtbyen, lød det fra hotelejeren.

Læs også Jæger: Måger smager fint – den har jo en vældig muskulatur

Dengang var han ikke alene om at være træt af mågerne.

- Om sommeren er det helt åndssvagt så mange måger, der er. Det larmer helt vildt, sagde Andreas Rokbøl, der bor i Horsens.

Begge søgte de action fra kommunen, og den kommer så nu. Drømmen er et mågeplagefrit Horsens.