De nye på borgen jubler: - Det er et vildt resultat

Efter at de personlige stemmetal i Østjyllands Storkreds ligger klar, er listen over de nye folketingsmedlemmer det også.

Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige og De Konservatives Mona Juul er nye østjyder på Christiansborg.

Der er blevet plads til en række nye folketingsmedlemmer fra Østjyllands Storkreds. Det ligger klart, efter alle de personlige stemmetal er blevet talt op, og partierne har tildelt dem stemmer.

Helt præcist er Camilla Fabricius (S), Katrine Robsøe (R), Anne Sophie Callesen (R), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Mona Juul (K), Lars Boje Mathiesen (NB), Heidi Bank (V) og Fatma Øktem (V) nye på Borgen.

Læs også Se listen: Disse østjyske politikere blev valgt ind

En af dem, der er helt overrumplet over valget og udsigten til et liv på Christiansborg, er De Radikales Katrine Robsøe.

- Det er et vildt resultat. Jeg kan ikke lige finde et bedre ord. Jeg er vildt glad for det. Det giver en enorm opbakning til det, jeg gerne vil kæmpe for, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg havde håbet på det og arbejdet for det, men jeg havde ikke regnet med det. Det kan man ikke, men man kan kæmpe for at fortælle til folk, hvad man mener, fortsætter hun.

Katrine Robsøe fik 3.430 personlige stemmer ved valget. 

Vil fortsætte med at være lærer

En anden af de nye østjyder på borgen kan sågar også bryste sig af at komme fra et helt nyt parti.

Aarhusianske Lars Boje Mathiesen er en af de fire politikere, der skal repræsentere Nye Borgerlige i Folketinget de kommende fire år.

Drømmen er at kombinere de to ting, men det hele er stadig så nyt. Jeg skal have snakket med min arbejdsgiver først.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige

- Det er et historisk resultat. Ikke siden 1987 er det lykkes et parti helt uden for Borgen at komme ind. De andre nye partier har haft folketingsmedlemmer i forvejen. At det så er mig, der er kommet ind, er jeg rigtig stolt over, siger Lars Boje Mathiesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fik selv 2372 personlige stemmer, og det er i en valgkamp, hvor han skulle passe et fuldtidsjob som skolelærer ved siden.

00:32

VIDEO: Lars Boje Mathiesen er stolt over Nye Borgerliges valg.

Luk video

Erhvervskvinde brager ind

Et job han i øvrigt drømmer om fortsat at have en tilknytning til, selvom han skal være folketingspolitiker.

- Drømmen er at kombinere de to ting, men det hele er stadig så nyt. Jeg skal have snakket med min arbejdsgiver først, lyder det fra Lars Boje Mathiesen.

For De Konservative stillede erhvervskvinden Mona Juul for første gang til valget – og bragede ind med 3.846 personlige stemmer.

- Jeg kommer til at varetage østjyske interesserer inden for erhverv, infrastruktur og natur og kultur, bare for at nævne nogle af tingene, lyder det fra en glad og taknemlig Mona Juul til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg kommer til at kæmpe meget for, at vi skal få råd til alle de ting, vi gerne vil have i vores velfærdssamfund, siger hun.

Fakta
Valgt i Østjyllands Storkreds
Født 21. maj 1975
Ugift
Politiske hverv
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Nye Borgerlige
2018 - nu
Byrådsmedlem Liberal Alliance/løsgænger/Nye Borgerlige
2014 - 2018
Fakta
Valgt i Østjyllands Storkreds
Politiske hverv
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Det Konservative Folkeparti
2018 - nu