De nye indbrudstyve efterlader ingen spor
En helt ny type indbrudstyv besværliggør opklaringen. Tyvene er helt ned til 15 år gamle og er dygtige til indbrud.
Antallet af indbrud stiger i Østjylland.
Ifølge politiet skyldes stigningen, at en helt ny gruppe indbrudstyve er kommet til. Unge helt ned til 15 år har specialiseret sig i at stjæle fra private hjem.
De unge indbrudstyve er dygtige, de efterlader sig ingen spor, og det besværliggør efterforskningen.
- Modsat narkomaner afsætter de sig ikke mange spor, og de stjæler for det meste letomsættelige varer for at at skaffe penge til forbrug, fortæller Jesper Bøjgaard Madsen, leder af indbrudsstyrken ved Østjyllands Politi i Århus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han fortæller desuden, at de unge indbrudstyve har et godt netværk, når det gælder kontakt til hælere, hvilket betyder, at de stjålne varer hurtigt skifter hænder.
Se historien, hvor en mand i Højbjerg fortæller om sin oplevelse med indbrud i sin villa, i nyhederne fredag klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
http://www.politi.dk/NR/exeres/06EF0645-DB25-45FC-8D2F-D2744CACC6C9,frameless.htm?NRMODE=Published" target="_blank">Klik her og læs Østjyllands Politis gode råd omkring forebyggelse af indbrud