De må igen bade i Studstrup
Tirsdag eftermiddag kom resultatet af en ny undersøgelse af vandet i Studstrup. Nu må der bades, men ikke drikkes.
29. apr 2008, kl. 20:27
Mere end 30 dage gammel
Efter over en måneds klagen til myndighederne fik borgerne i Studstrup mandag omsider klar besked om det uklare vand.
Prøver viste, at vandet hverken måtte bruges til at drikke, til madlavning eller at bade i. Der var blandt andet for store mængder af stoffet arsen, der tidligere har været brugt til rottegift, i vandet.
Tirsdag er der så blevet taget nye prøver, og resultaterne af dem får nu Århus Kommune til at ophæve badeforbuddet.
Vandet må dog endnu ikke drikkes.