De hittede i 2016: Her er deres nytårshilsen
De hittede hos TV 2 | ØSTJYLLANDs brugere i 2016. Her er deres nytårshilsen
Der bliver lavet mange historier i løbet af et år, men nogle af dem bliver bare mere populære end andre. Hos TV 2 | ØSTJYLLAND hittede historien om Daniel, der deltog i eksperimentet '30 dage i Randers'.
Han skulle i eksperimentet studere i Aarhus og bo i Randers. Efterfølgende skulle han så afgøre, om han ville blive boende i byen. Det valgte Daniel, og han bor der stadigvæk.
Læs også
En anden historie, der hittede, var historien om Isabella, der flyttede ind hos sin morfar, bedre kendt som Moffe. De bor stadig sammen, og de lover, at man kommer til at høre mere til dem i 2017.
Læs også
Så var der historierne om fodboldfans fra AGF og Silkeborg, som råbte i henholdsvis glæde og frustration. De to passionerede fans følger stadig deres hold i medgang og modgang.
Du kan se mere til dem og flere i videoen øverst i artiklen.