De første landmænd forlader Arla
I Tyskland får en landmand mere for sin mælk end hos danske Arla. Nu er de første landmænd søgt væk.
Priserne på mælk i Tyskland er nu så høj, at de første seks landmænd har sagt farvel til Arla. Men de står kun for 0,4 procent af Arlas samlede mælkemængde.
Mælkemangel i Europa og højere priser på det tyske spotmarked har lokket de første landmænd til at vende Arla Foods ryggen og i stedet sende mælken over grænsen. Her kan landmanden for tiden opnå en pris på måske 75 øre mere pr. liter end i Danmark.
Foreløbig har seks landmænd med en årsleverance på 18 millioner liter valgt at stoppe leverancerne til Arla øjeblikkeligt.
Det betyder - ifølge vedtægterne - at landmændene nu skal betale en millionbod til Arla for at løbe fra kontrakten i utide. Men merindtægten ved at sende mælken til Tyskland kan med de
nuværende priser mere end opveje boden.
Normalt kan leverandørerne kun med fire måneders frist, og landmændenes skridt er af nogle udlagt som et opgør med andelstanken i landbruget. Det afviser Arla-ledelsen dog.
Målt i mælkemængde er oprøret til at overse, idet de seks landmænd tilsammen kun udgør 0,4 procent af den samlede mælkemængde, som Arla modtager fra de 4500 danske leverandører.
/Ritzau