De første IC4-tog er nu i Århus
Italiensk fabrik samler 332 togvogne i Århus. De første blev sejlet til Østjylland i dag.
En italiensk fabrik samler hele 332 togvogne i Århus i løbet af de kommende år, og de første fire af slagsen ankom i nat til byens havn. DSB har bestilt de mange togvogne hos den italenske togfabrik AnsaldoBreda, og resten af vognene ankommer til Århus inden nytår.
Den italienske virksomhed laver selv en del af forarbejdet i hjemlandet, mens en række medarbejdere gør arbejdet færdig i Århus. De ansatte benytter DSBs værksteder i det indre Århus, og her skal de i første omgang samle togvognene. Derefter skal de testes på alle tænkelige måder, inden de første tog kan rulle fra Århus næste efterår.
De italienske IC4-tog skal efter planen ersatte de nuværende IC3-tog, der igen afløser de gamle regionaltog. Regionaltogene, som østjyderne blandt andet kender fra ruten mellem Århus og Grenaa, kommer derefter på pension. DSB betaler omkring fem milliarder kroner for de nye tog.