De første akutjob er slået op
Nu findes de første jobs på jobnet.dk
Aarhus Kommune har nu slået de første akutjobs op af de 150, som borgmester Jacob Bundsgaard(S) lovede.
De første jobs falder inden for Sundhed og Omsorg, hvor der er tale om sygeplejersker til midtbyens lokalcentre, flere sosu-assistenter til de nye plejeboliger i Solbjerg og sygeplejersker til Vikærgården.
- At vi samtidig kan oprette 40 nye stillinger og hæve kvaliteten af ældreplejen er selvfølgelig rigtigt positivt og vil betyde bedre pleje og omsorg for mange ældre, siger den fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg, Thomas Medom, i en pressemeddelelse.
Som en del af aftalen med regeringen har kommunerne og regionerne forpligtiget sig til at skaffe 5000 job, og de 150 job i Aarhus Kommune er en del af denne aftale.
Akutjobaftalen giver de langtidsledige mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, og samtidig får kommunerne 25.000 kroner i tilskud, for hvert job de skaber til langtidsledige