De fleste forældre i Silkeborg er tilfredse med folkeskolen
På Hvinningdalskolen er det især barnets trivsel, der trækker op
Det er ikke alle, der er utilfredse med den danske folkeskole.
På landsplan er 75 procent af forældrene enten tilfredse eller meget tilfredse med folkeskolen.
I Silkeborg trækker de landsgennemsnittet op.
Læs også
Her har forældre til 11.628 skolebørn deltaget i en undersøgelse, som kommunen har lavet blandt alle forældrene i kommunens skoler og SFO'er.
Her svarer otte ud af 10, at de er glade for børnenes skolegang.
Resultatet vækker også glæde hos lærerne på Hvinningdalskolen i Silkeborg.
- Fællesånden på skolen er, at vi er en glad skole. Vi tager udgangspunkt i, at før børnene lærer noget, skal vi sørge for, at de er rimelig glade. Grundtanken er, at det glade barn lærer bedst, siger Jan Iversen, der er lærer på Hvinningdalskolen i Silkeborg.
Barnets trivsel trækker op
Kommunen bruger resultaterne til at sætte fokus på, hvor den skal være særlig opmærksom.
Læs også
- Er der nogle steder, hvor vi skal gøre noget for at gøre vores skoler i Silkeborg bedre, siger Huno Jensen, der er skolechef i Silkeborg Kommune.
Undersøgelsen har spurgt ind til barnets trivsel, undervisning, skole-hjem samarbejde og skolens fysiske rammer.
Vigtigt at have venner
Det er særligt barnets trivsel, der trækker op på Hvinningdalskolen.
Læs også
- Jeg synes bare, at det er meget vigtigt at have venner, siger Alma Randeris, der går i 1.A på Hvinningdalskolen.
Hun bliver bakket op af sine klassekammeret.
Læs også
- Hvis man er i tvivl om, hvordan man staver ti noget, så kan ens venner hjælpe, siger Caisa Risbjerg, der også går i 1.A på Hvinningdalskolen.
Men tilfredse skolebørn er ikke noget, der kommer af sig selv.
- Det er en langvarig indsats, der fra starten sætter fokus på, at vi gerne vil have glade børn. Det er nok det, der slår igennem, siger Niels Folke, der er pædagogisk leder på Hvinningdalskolen.