De fik priser ved DM Festen
Stort prisshow i Musikhuset i Aarhus - få oversigten her:
Lørdag aften afholdt Aarhus Kommune i samarbejde med TV 2 | ØSTJYLLAND det store awardshow DM Festen 2014, hvor østjyske idrætsudøvere blev hædret for deres bedrifter, ligesom der var forrygende underholdning og musik på scenen.
Hele prisshowet bliver sendt søndag aften klokken 19.55 på TV 2 | ØSTJYLLAND, og hvis du på forhånd ikke ønsker at vide, hvem der fik tildelt de 13 priser, så bør du stoppe med at læse videre nu.
Aftenens helt store vindere blev Aarhus-sejlerne Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen, der blev hædret med hele tre priser - deriblandt TV 2 | ØSTJYLLANDS sportspris: Årets Østjyske Sportsnavn 2014.
Her følger en oversigt over vinderne til DM Festen:
Boye-Pokalen: Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen
Arrangementsprisen: Aarhus Sejlklub og Salling Aarhus for VM for 49ere.
Talentprisen: Mette Tranborg fra SK Aarhus
Årets Idrætsforening: Lystrup Fodbold
Årets Træner: Lars Møller U18-træner i håndbold
Årets Eventpris: Aarhus Motion for Aarhus City Halvmarathon
Mr. Pokalen - Årets Idrætsudøver: Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen
ESAA Award: Sandra Overballe og Eugen Miu
Erhvervspokalen: Nykredit
Årets talent: Alexandra Bøje fra Højbjerg Badminton Klub
International Idrætspris: VIK
Hædersprisen: Flemming Povlsen
Årets Østjyske Sportsnavn: Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen