"De drikker, indtil de vælter"
J-dag skyld i vold og uro i nattelivet
2. nov 2013, kl. 12:26
Mere end 30 dage gammel
Indtagelse af den frigivne juleøl fredag aften og nat blev en blandet fornøjelse for ordensmagten.
I Østjylland har der fredag aften og nat været dobbelt så mange anholdelser som normalt.
Østjyllands Politi melder om 36 anholdte, hvor det normale niveau er mellem 10 og 15, fortæller vagtchef Klaus Møller:
- Der er mange, der har været ekstremt fulde, specielt sidst på natten. De drikker, indtil de vælter, siger vagtchefen til Ritzau.
Drikkeriet gav en masse uorden og også en håndfuld voldssager. Frigivelsen af juleøllene resulterede også i del sager om spritkørsel, oplyser både Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.