Hvem er blevet borgmester? Få overblikket over valget her

I løbet af natten er en række aftaler faldet på plads i de østjyske kommuner. Her får du overblikket over hele regionen

Valgaftenen og -natten blev dramatisk på en række østjyske rådhuse.

Lige som en række andre steder i landet fik Venstre generelt et dårligt valg, og partiets tilbagegang får også konsekvenser i Østjylland.

Venstre mister magten i både Syddjurs og Randers, hvor Socialdemokraterne står klar til at overtage borgmesterkæderne.

I Silkeborg kan borgmester Steen Vindum (V) til gengæld ånde lettet op. Venstre har overraskende indgået en aftale med Radikale Venstre, Alternativet og SF og bevarer dermed borgmesterposten.

Nedenfor kan du få et hurtigt overblik over valgresulateterne i de ti østjyske kommuner samt i Region Midtjylland.

RANDERS

00:25

VIDEO: Torben Hansen (S) overtager borgmesterposten i Randers.

Luk video

I Randers kommer der efter nytår en ny borgmester. Socialdemokratiet har haft et rigtig godt valg i kommunen, og partiet er gået frem med tre mandater og får 13 ud af 31 pladser i byrådet. Torben Hansen (S) bliver således borgmester efter at have lavet en aftale med Venstre. Venstre har fået en valglussing og er gået tilbage med to mandater. Partiet har således kun ni mandater i det nye byråd.

Læs mere om valget i Randers Kommune her

SILKEBORG

Steen Vindum (V) overrasker og fortsætter som borgmester i Silkeborg.

En af nattens store overraskelser er, at Steen Vindum (V) fortsætter som borgmester i Silkeborg med rød/grønne støttepartier. Han har indgået en aftale med Radikale Venstre, Alternativet og SF. Venstre er gået en smule tilbage, men beholder deres 11 mandater. 

Læs mere om valget i Silkeborg Kommune her

AARHUS

00:47

VIDEO: Jacob Bundsgaard (S) fortsætter som Aarhus-borgmester med solid opbakning i byrådet.

Luk video

I Aarhus har der været forhandlinger hele natten, og tidligt onsdag morgen blev der landet en aftale. Det betyder, at Jacob Bundsgaard (S) også er borgmester i byen efter nytår. Den røde blok i byrådet har stadig et stort flertal i byrådssalen. Socialdemokratiet beholder deres 13 mandater i byrådet, men SF går frem med ét mandat og får i alt tre mandater. Enhedslisten går tilbage med ét mandat, mens Alternativet tilsvarende får et mandat. Venstre og Dansk Folkeparti beholder deres pladser på rådhuset. Konservative mister også et mandat.

Læs mere om valget i Aarhus Kommune her

SYDDJURS

00:43

VIDEO: Socialdemokraten Ole Bollesen overtager borgmesterposten i Syddjurs efter Venstres Claus Wistoft.

Luk video

I Syddjurs blev valgaftenen igen dramatisk. Socialdemokraten Ole Bollesen har udråbt sig selv om borgmester i kommunen. Socialdemokraterne har konstitureret sig med Venstre, som dermed mister borgmesterposten. Socialdemokraterne har haft et godt valg og er gået frem med ét mandat. Venstre beholder deres otte mandater. SF, som er godt repræsenteret i kommunen, er gået ét mandat tilbage. SF's Kirstine Bille kalder konstitueringen 'besynderlig'. Hun forventede, at SF og Socialdemokraterne ville lande en aftale sammen.

Læs mere om valget i Syddjurs Kommune her

SAMSØ

00:21

Socialdemokraten Marcel Meijer tager fire år mere på borgmesterkontoret på Samsø.

Luk video

På Samsø havde man traditionen tro valgresultatet klar som det første sted i Østjylland. Her fik Socialdemokratiet et rigtig godt valg. Partiet gik frem med to mandater og får derfor i alt fem mandater i kommunalbestyrelsen. Sammen med SF’s mandat har Socialdemokraterne således flertallet på øen med seks ud af de i alt elleve mandater. Marcel Meijer (S) kan derfor fortsætte fire år mere som borgmester.

Læs mere om valget i Samsø Kommune her

FAVRSKOV

00:40

VIDEO: Nils Borring (S) fortsætter som førstemand i Favrskov.

Luk video

I Favrskov Kommune kan Nils Borring (S) også fortsætte som borgmester. Socialdemokratiet beholder deres 11 mandater i byrådet. Der er ikke mange ændringer i mandattallet i kommunen. Konservative får et ekstra mandat og har nu i alt to pladser i byrådet. Dansk Folkeparti går ét mandat tilbage, og dermed er der efter nytår kun én politiker fra partiet i byrådet.

Læs mere om valget i Favrskov Kommune her

HORSENS

01:19

Horsens' borgmester hedder også Peter Sørensen (S) i de kommende fire år.

Luk video

I Horsens kunne Peter Sørensen (S) klokken 3 i nat fortælle, at alle partier peger på ham som borgmester. Socialdemokratiet er det suverænt største parti i Horsens Kommune. De har 13 mandater ud af byrådets i alt 27 pladser. Venstre går tilbage i stemmeantal, men beholder deres syv mandater. Generelt er der ingen ændringer i byrådets sammensætning.

Læs mere om valget i Horsens Kommune her

NORDDJURS

00:59

Jan Petersen (S) fortsætter på borgmesterkontoret i Grenaa.

Luk video

I Norddjurs hedder borgmesteren efter nytår også Jan Petersen (S). Socialdemokratiet beholder deres 11 mandater i kommunen, og Venstre beholder også deres ni. Konservative får et ekstra mandat, og har i alt to pladser i byrådet. Dansk Folkeparti går et mandat tilbage.

Læs mere om valget i Norddjurs Kommune her

ODDER

00:17

Uffe Jensen beholder borgmesterposten i Skanderborg.

Luk video

I Odder beholder man også Uffe Jensen (V) som borgmester. Venstre er dog gået tilbage i kommunen og mister et mandat i byrådet. Socialdemokratiet er gået frem med ét mandat, og får i alt fem mandater i byrådet. Venstre har lavet en konstitueringsaftale sammen med Socialdemokratiet, og det betyder, at Lone Jakobi (S) bliver 1. viceborgmester.

Læs mere om valget i Odder Kommune her

SKANDERBORG

00:26

Skanderborg-borgmester Jørgen Gaarde (S) har fortsat opbakning fra et flertal i byrådet.

Luk video

Skanderborgs siddende borgmester, Jørgen Gaarde (S), kan tage fire år mere som borgmester. Klokken to i nat stod det klart, at de røde partier støtter borgmesteren. Socialdemokratiet er dog gået tilbage i kommunen, og mister et mandat i byrådet. Men konstitueringsaftalen har næsten ingen ændringer i forhold til den aftale, der blev indgået for fire år siden, fortæller Jørgen Gaarde. 

Læs mere om valget i Skanderborg Kommune her

REGION MIDTJYLLAND

00:44

Anders Kühnau (S) skal løfte arven som regionsrådsformand efter Bent Hansen.

Luk video

I Region Midtjylland blev der lavet en aftale tidligt i morges. Anders Kühnau (S) bliver fra nytår den nye regionsrådsformand efter Bent Hansen (S). Helt ekstraordinært lavede man en konstitutionsaftale, hvor der var politisk indhold. Partierne bag aftalen har øremærket 15 millioner kroner til psykiatrien. Alle 11 partier i regionen er med i den aftale, der er lavet i Region Midtjylland.

Læs mere om valget i Region Midtjylland her