DBU roser Århus efter landskamp
DBU roser publikum for at skabe en god kulisse og Århus Elite for at have gjort et godt stykke arbejde.
23. aug 2007, kl. 10:09
Mere end 30 dage gammel
Dansk Boldspil-Union (DBU) roser Århus Elite for håndteringen af onsdagens venskabslandskamp mellem Danmark og Irland.
- Generelt er vi yderst tilfredse med afviklingen. Århus Elite har gjort et flot stykke arbejde, og publikum leverede en god kulisse. Vi fik en god modtagelse allerede sidste år, så vi ved, at det er et godt sted at være, siger DBU's kommunikationschef, Lars Berendt, til AGF's hjemmeside
Århus og NRGi Park danner også rammen om landskampe senere på året, når Liechtenstein og Spanien gæster Danmark i EM-kvalifikationen i september og oktober.