DBU dropper Hummel
Århus-firmaet Hummel er efter 25 år som sponsor blevet vraget af DBU. Fodboldlandsholdet trækker næste år i Adidas-trøjer.
Ebbe Sand, Jon Dahl Tommasen og Thomas Helveg skal ikke længere spille i Hummel-dragter. Dansk Boldspil Union (DBU) har efter 25-års ægteskab med Hummel besluttet, at det danske fodboldlandshold fra næste år skal spille i Adidas-tøj. Dermed får Hummel ikke forlænget kontrakten med DBU, selv om det århusianske sportstøjfirma gerne ville have fortsat parløbet med fodboldunionen.
Landsholdet fortsætter med at spille i Hummel-dragter frem til EM slutrunden i Portugal næste år. Derefter spiller holdet i Adidas-trøjer frem til 2008, hvor kontrakten udløber. Det tyske firma skal angiveligt levere fodboldbeklædning til en værdi af mellem 15 og 20 millioner kroner.
Hummel, der ligger i Viby, har været DBUs tøjsponsor siden 1. januar 1979.