David Nielsen og sværdet i stenen

Den nye AGF-træner har 'ekstremt meget lyst til' at være manden, der forløser den aarhusianske fodboldklub, fortæller han i et ærligt interview

29:01

Det er kun tre dage siden at bomben om Glen Riddersholms fyring sprang på Fredensvang. Mandag havde David Nielsen så første arbejdsdag som cheftræner for AGF, under stor mediebevågenhed. 

Tirsdag satte Nick Horup så den nyankomne træner i stævne til en snak. Det blev til et langt og ærligt interview, hvor David Nielsen både kommer ind på arrogance, presset i Aarhus og hans kontroversielle karrieres op- og nedture. 

00:55

Mandag var første dag på jobbet for superligaklubben AGFs nye træner, David Nielsen.

Luk video

Vil fodre den aarhusianske arrogance

- AGF har altid afspejlet den, synes jeg, dejlige arrogance, der har været i Aarhus, uden at tage højde for at man er den næststørste. Man har ikke accepteret, at man er den næststørste by. Og sådan spillede AGF førhen.

Alle folk vil gerne trække i det sværd, men der er kun én, der kommer til at trække det op. Og jeg har ekstremt meget lyst til at gå over og trække i det sværd med alle de kræfter, jeg overhovedet har.

David Nielsen, cheftræner i AGF

- Nu er vi kommet i en situation, hvor man har mistet lidt af den arrogance, den attitude, som har været tidligere. Man har været vant til, at det går lidt dårligt. 'Vi kan ikke finde ud af det'.

- Jeg er ikke så primitiv, så jeg bare siger, at vi skal tilbage til de gamle dyder. Men vi skal tilbage på en måde, der er opdateret til 2017, siger David Nielsen, der meget gerne vil tilbage til den berømte og berygtede AGF-arrogance.

- Den kommer jeg til at fodre hver dag. 

Kong Arthur og Sværdet i Stenen

David Nielsen sammenligner kampen om at lykkes i AGF med legenden om Kong Arthur, der trak sværdet Excalibur op af stenen.

00:27

Vi stillede fem skarpe spørgsmål til David Nielsen efter hans første træning med AGF. Hør de korte - men underholdende - svar her.

Luk video

- Der stod en gang også en gang et sværd i en sten. Og der var mange, der var henne for at trække det sværd op. Og på et eller anden tidspunkt, så kom der en og trak det sværd op.

- Alle folk vil gerne trække i det sværd, men der er kun én, der kommer til at trække det op. Og jeg har ekstremt meget lyst til at gå over og trække i det sværd med alle de kræfter, jeg overhovedet har.

Op- og nedture

David Nielsens karriere som professionel fodboldspiller førte ham mange steder hen, blandt andet til England, Tyskland og Norge. Men den førte ham også på forsiden af aviserne med historier om spillegæld, slagsmål og vilde byture. 

- Jeg har været en offentlig person siden jeg var 17 år, og det betyder at de dumme ting, jeg har lavet i min tidlige karriere, det er noget som alle ved. Og jeg har ingen problemer med at snakke om det.

Den modgang og de nederlag David Nielsen har lidt i løbet af sin karriere, prøver han at bruge kontruktivt i sin karriere som træner.

- Når nu man er havnet i en situation, hvor der er sket nogle uheldige ting, så handler det om at få det bedste ud af det. Og hvis jeg ser, der er nogle erfaringer, jeg kan dele ud af, så ligger det mit hjerte nært, at man selvfølgelig træder ind og stiller sine råd til rådighed, fortæller han.

Blå bog: David Nielsen

Fulde navn: David Jean Nielsen
Født: 1. december 1976 i Skagen (40 år)

Karriere som spiller:
1993-1996: OB
1996: Lyngby (leje)
1996-1997: Fortuna Düsseldorf (Tyskland)
1997-2001: FC København
2000-2001: Grimsby Town (England)
2001-2002: Wimbledon (England)
2001-2002: Norwich (England) (leje) 
2002-2003: Norwich (England) 
2003-2005: AaB
2005-2006: FC Midtjylland
2006-2007: IK Start (Norge)
2007: OB
2008: Strømgodset (Norge) (leje)
2009-2010: Brann (Norge)
2011: Fyllingen (Norge)

Landshold:
Danmark U16-U21

Karriere som træner:
2011: Løv Ham (Norge)
2011-2013: Nest-Sotra (Norge)
2014: Strømgodset (Norge) (assistent)
2014-2015: Strømgodset (Norge)
2015-2017: Lyngby BK
2017- : AGF