Datter blev dræbt i Syrien: Jeg har mistet en dejlig pige

Mohamoud Abdullahi arbejder nu på at øge opmærksomheden omkring unge Syrien-farere

02:02

For to år siden mistede Mohamoud Abdullahi fra Viby sin blot 22-årige datter.

Datteren var sammen med sin mand draget til Syrien på trods af advarsler omkring farerne ved at opholde sig i det borgerkrigshærgede område.

To uger efter ankomsten til Syrien blev de begge dræbt i et bombeangreb.

Læs også Syrienkriger: Jeg er ikke farlig

- Vi mistede en dejlig pige, fortæller Mohamoud Abdullahi i et interview med TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Vi føler os meget frustrerede og kede af det

Siden datterens dødsfald har Mohamoud Abdullahi kæmpet for, at andre unge ikke skulle lide samme skæbne.

Fortælle sin historie

I denne uge deltog han derfor i en stor international konference om radikalisering og ekstremisme, som blev afholdt i Aarhus. Under konferencen fik han lejlighed til at fortælle andre om tabet af sin datter og den følelse af magtesløshed der følger med.

Han er i dag en del af et netværk for forældre, som enten har haft eller har børn, som er rejst til Syrien. 

Læs også Ambassadør efter terror: Vi kan lære af Aarhus

Nu er hans mission at øge opmærksomheden omkring de unge Syrien-farere og måske være med til at forhindre, at flere unger drager af sted:

- Jo mere vi snakker sammen, jo mere opmærksomme, vi bliver på denne her risiko, jo mere kan vi beskytte vores børn

Datteren havde før afrejsen næsten færdiggjort sit studie som bioanalytiker.

Du kan se hele tv-indslaget med Mohamoud Abdullahi i videoen øverst i artiklen.