Dato for skolelukning ligger klar

Frydenlundskolen og Nordgårdskolen skal lukke om et år. Det blev besluttet ved onsdagens byrådsmøde i Århus.

Før politikerne forsvandt ind i byrådssalen var der på forhånd lagt op til, at både Nordgårdskolen og Frydenlundsskolen skulle indstilles til lukning. Men langtfra alle politikere var enige om, hvornår skolerne skal lukke.

- Jeg håber på, at byrådet tager den beslutning, at for eksempel Nordgårdskolen skal lukke fra august 2008, siger Bünyamin Simsek Børn- og Ungerådmand, Århus, Venstre

Før byrådsmødet mente Enhedslistens repræsentant dog, at det ville være urealistisk at tro, at byrådet kunne nå frem til en konkret dato for Nordgårdskolens lukning.

- Den her sag fortjener mere tid. Den skal op i flere udvalg. I aften er det jo første gang byrådet sammen sidder og skal diskutere denne sag, siger Keld Hvalsø Nedergaard, Byrådsmedlem, Århus, Enhedsl.

<B>Skoler skal lukke om et år</B>
Ved aftenens byrådsmøde blev det bestemt at Nordgårdskolen og Frydenlundskolen skal lukke til august 2008.