Dårligt nyt for pinkodetyve
Et tastatur med taster, der skifter position, skal sikre mod pinkodetyveri. Opfindelsen vækker opsigt, og så er den østjysk.
Virksomheden er århusiansk, den administrerende direktør er 19 år og produktionschefen blot 17 år, men det betyder ikke, at man ikke kan komme frem i erhvervslivet.
De fire århusianske handelskoleelever bag virksomheden Techsisca har nemlig knækket koden, der gør det muligt for pinkodetyve at aflæse koder og tømme intetanende personers kontoer, skriver jp.dk.
De fire unge kvinder har netop vundet en international konkurrence i Østrig med deres opfindelse, som kort beskrevet er et tastatur, hvor tasterne, der skifter position.
Det er anbragt på en trykfølsom skærm, der vil gøre det mere sikkert for os alle at bruge hæveautomaterne, fordi koden ikke kan aflures.
Det kan den ikke, da tallenes placering ifølge avisen er ganske vilkårlig.
Desuden kan omkringstående ikke se, hvad der tastes, da skærmen er er konstrueret, så det kun er personen, der står direkte ved den, der kan se tallenes placering.
- Vi er stolte af prisen, som motiverer os yderligere til at knokle for virksomheden. Vi har allerede iværksat de tiltag, der skal til for senere at få patent på systemet, siger virksomhedens 19-årige administrerende direktør, Lotte Lykke.
De fire opfindsomme elever forventer at tjene et hemmeligholdt millionbeløb på opfindelsen, skriver avisen.
Du kan se et tv-indslag om den nye opfindelse ved at trykke" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=418558&r=7">trykke her.