Danskere meldt for racisme

Kvinde anmelder 100 Facebook-brugere til politiet

En kvinde fra Aarhus er så træt af krænkende kommentarer omkring muslimer, at hun nu har valgt at indgive en politianmeldelse mod omkring 100 etniske danskere

Det skriver tv2.dk.

Kvinden hedder Sylwia Siw og har selv muslimsk baggrund. Hun har længe fulgt med i debatterne på blandt Facebook, og har i den forbindelse indsamlet en lang række kommentarer, som nu er blevet sendt til Østjyllands Politi.

Hun håber, at personerne vil blive dømt for racisme eller for at opfordre til terror:

- Jeg har flere gange været ved at indgive anmeldelser af de kommentarer, som jeg støder på både på internettet og på gaden. Men jeg har, lige som så mange andre, ikke ville bruge al den tid det kræver at anmelde små kommentarer, af frygt for det ville være spild af tid. Men jeg er efter lang tids overvejelse heldigvis kommet på bedre tanker, for selvfølgelig bliver en politianmeldelse i Danmark taget seriøst, skriver Sylwia Siv i en politianmeldelse, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Det er kommentarer som "Skyd de forbandede muslimer" og En moské er en terroristrede. Bare se på Grimhøjmoskéen", som Sylwia Siv nu har anmeldt.

Østjyllands Politi bekræfter anmeldelsen over for TV 2.