Danske piger jagter ny guldalder i Århus
Kvindelandsholdet i håndbold starter på en frisk ved GF World Cup i dag.
16. okt 2007, kl. 08:29
Mere end 30 dage gammel
Dansk kvindehåndbold skal tilbage i verdenstoppen, og startskuddet lyder i aften.
Her starter årets udgave af GF World Cup i NRGI Arena i Århus, hvor hele verdenseliten er samlet.
Håndboldpigerne lægger ud mod Brasilien i aften, og landstræner Jan Pytlick har lagt en langsigtet plan, som skal bringe guld og hæder tilbage til landet.
I truppen er hele otte spillere fra Randers HK og SK Århus, og målet er at toppe ved OL i London i 2012, hvor Danmark skal forsøge at hente den fjerde guldmedalje til samlingen.
Se kampen direkte fra klokken 19.55 på TV 2 Sport.
Desuden kan du følge Rusland-Ukraine klokken 15.55 og Norge-Frankrig klokken 17.55 direkte på TV 2 Sport.