Danske hospitaler er ikke blevet udsat for hackerangreb
Vi har ingen meldinger om problemer, siger it-direktør Klaus Larsen på vegne af Regionernes Sundheds-it
13. maj 2017, kl. 12:54
Mere end 30 dage gammel
Danske hospitaler har ikke oplevet hackerangreb som i Storbritannien.
Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse lørdag.
- Vi har ingen meldinger om problemer herhjemme. Vi opdaterer løbende, og lige nu har vi skærpet opmærksomheden på it-sikkerheden, siger it-direktør Klaus Larsen på vegne af Regionernes Sundheds-it.
Læs også
Regioner aktiverer it-beredskab efter engelsk angreb
Meldingen kommer, efter hospitaler i Storbritannien fredag blev udsat for et hackerangreb.
- Regionerne herhjemme har siden i går, hvor meldinger løb ind fra udlandet, naturligvis øget deres opmærksomhed på usædvanligheder, der kan gå ud over vores it-sikkerhed, siger Klaus Larsen.